Startside

Agger Bådelaug

En forening til bevarelse af det kystnære fiskeri med joller direkte fra stranden

Opdateret 15.2.2018

 

 

Søndagscafeerne er godt besøgt, så hvorfor ikke tage et smut til Agger den 18. februar og få lidt godt snak og en bid brød med lækker fisk.

 

Og husk generalforsamlingen den 24. marts.

Lidt om foreningen..................

 

 

Agger Bådelaug er en lokal forening som blev oprette i 1997 med det formål at samles om at bevare fiskeriet fra kysten med småbåde og det miljø, der er omkring dette.

 

Vi startede i det små, men medlemstallet voksede hurtigt og vi lejede os derfor ind i ”De sorte huse”, så vi havde et sted vi kunne være, både med vores grej og som klublokale. Vi betaler årlig husleje og er samtidig forpligtiget til selv at vedligeholde husene. De fleste af husene er nu lejet af bådelaug’et, så vi kan have vore ”gamle” traktorer (som bliver brugt til at trække bådene på stranden) - og grej indendørs.

 

Vi er ca. 20 både med aktive fritidsfiskere, som bruger kystfiskeri, når vejret tillader det. Vi er meget afhængige af stille vejr, helst fra øst, da vi går direkte ud fra stranden med vore joller. De fleste har en ældre traktor, som bliver brugt til at skubbe båden i havet, og samtidig trække den op på stranden igen, da vore joller med motor, grej m.m. nemt vejer 300-500kg - nogle mere.

 

Vi starter garnfiskeri efter rødspætter sidst i marts, og når vi kommer nogle uger længere hen, kan vi i en kort periode være heldige at fange nogle fine gråtunger, og enkelte torsk ser vi også i denne periode inde langs kysten, men ikke i større antal. På et tidspunkt begynder de store taskekrabber at indfinde sig, og så et det slut med fiskeri efter rødspætter, da de ødelægger garnene. Sidst i juni sættes specielle kraftige garn efter krabber, hvor man så bruger kløerne, som efterhånden er blevet en delikatesse. I tillæg til dette fiskeri, er der af og til hummere med op. Der pilkes en del torsk, men desværre skal vi længere og længere til havs for at finde dem. Før hen var de at finde på stenene lige uden for kysten, men nu skal vi 8-10 km ud i havet for at være sikre på af have torsk med i land. Juli/august er højsæson for makreller, og de svigter som regel aldrig, og de fanges som regel lige uden for høfderne, så her kan alle være med. Også sildene hører med til fangsten, når de når ind under land.

 

Mange har valgt at støtte vores forening og medlemstallet er på nuværende ca. 350. Det er lokale, men også rigtig mange ”sommerhusfolk”, som - nyder stemningen ved stranden, hvor de altid kan få en snak med os, når vi har været på fiskeri - nyder synet af de velholdte gamle Sorte Huse m.m. - og som derfor gerne giver et bidrag til at bevare dette.

Størstedelen af indtægter fra medlemmer går til at vedligeholde De sorte huse, som hvert år kræver mange ressourcer – både økonomisk og arbejdsmæssigt, og alt bliver udelukkende udført med frivillig arbejdskraft fra medlemmerne. Derfor er vi også meget afhængige af den store opbakning, for at kunne vedligeholde og bevare De sorte huse i god stand og opretholde det miljø, der er omkring dette sted.

For at påskønne den store opbakning til vores forening, afholder vi flere arrangementer for vore medlemmer.

 

Om sommeren er det Krabbefesten som nok er årets fest, hvor ca. 200 deltager. Det forgår her i vores klublokale med tilbygning af stort telt. Menuen består af torskefad, fiskefrikadeller og selvfølgelig krabbeklør – alt hvad man kan spise, og bagefter kan man få sig en sving om.

I vinterhalvåret afvikles ca.10 ”søndags-cafe’er” som består i, at vi steger lidt fisk og fiskefrikadeller, og så kan man i et par timer sidde og hygge sig med venner og have lidt socialt samvær.

I Agger og andre kystbyer er der tradition for at hænge fisk til tørre på "tøjsnoren". Når de første er klar, har vi de sidste år afholt Tørfiskedag, hvor man så kan komme og smage denne delikatesse.

I efteråret afholder vi stort Fiske-ta-selv bord, hvor lokale har tilberedt forskellige slags fisk. Dette arrangement som også er meget populær, trækker altid mange til.

Om sommeren var vi i en del år arrangør af en fiskekonkurrence, som startede tidligt morgen, og hvis vejret tillod det. Vi tog gerne nogle med ud i vore både, så man også kunne få den oplevelse – både fiskeri og søsyge……..Desværre blev tilslutningen mindre og mindre, og vi har valgt i en periode at droppe dette arrangement, men tager det måske op igen senere, hvis der igen opstår interesse.

 

 

 

Et medlemsskab af Agger Bådelaug koster 150 kr. om året.

Som medlem kan du deltage i de forskellige arrangementer vi afholder - krabbefest, torskegilde, søndagscafe'er m.fl., og samtidig er du med til at bevare miljøet omkring kystfiskeriet og De Sorte Huse.

Størstedelen af medlemskontingentet går til vedligeholdelse af De Sorte Huse, som vi har lejet os ind i

Vi betaler en husleje, og samtidig er vi forpligtiget til at vedligeholde husene. Dette er et stort stykke arbejde, da det er gamle træhuse, men ved stor frivillig indsats fra vore medlemmer, er det lykkedes godt indtil nu.

I 2003 modtog vi en "pris" fra Sydthy Kommune for god vedligeholdelse af husene, og det må da siges at være et skulderklap.

 

Er du interesseret i at blive medlem og støtte foreningen, er du velkommen til at rette henvendelse til enten

 

Formand Mikael Mortensen tlf. 97 94 16 47 / 20 31 84 50 email: mikael@agger-baadelaug.dk

 

eller

 

Kasserer Helge Thomsen        tlf 97 94 27 38 / 20 44 98 22   email: helge@agger-baadelaug.dk

Lidt af Aggers historie.

 

Fortalt af Helge Thomsen 

 

Er man aggerboer er man selvfølgelig facineret af vores skønne natur omkring os, men vi er også bevidst om de stærke naturkræfter, som vi er naboer til. Vi har hørt beretninger fra vores slægtninger, og læst beretninger og historier fra den tid, hvor næsten alle familier var berørt, nogle ved deres erhverv som fisker, andre måtte flytte fra hus og hjem på grund af havet. Jeg vil nu skrive lidt om kirkens skæbne.

 

Den gamle kirke fra Vester Agger. Havstokken nåede kirkedøren i 1825.

 

 

Samme år, d.27 og 28. November 1825, kom den storm, der skulle komme til at besegle den gamle kirkes skæbne. Resten af det vestlige kirkegårdsdige styrtede ned, en hel del af kirkegården forsvandt i havet. Selvfølgelig havde man i sognet længe set, at kirkens dage var talte, og sognepræsten Peter Cristian Bendix, der var præst i Vestervig- Agger fra 1799-1833, de sidste år som Amtsprovst , og fra hvis udførlige beretninger vi har så god kendskab til disse års ødelæggelser.

Det blev indberettet til Kongen d. 11 februar 1825 hvor det blev påpeget nødvendigheden af, at flytte kirken, der nu stod som sognets yderste post, mod et hav der havde overskyllet de sidste eng strækninger og ødelagt de få stykker agerjord der var tilbage, og samme år blev det gamle kanal dannet Endnu gik der 3år før man besluttede, at lukke kirken den var blevet for farligt at bruge, nu skulle Aggerboerne til Vestervig for at komme til gudstjenester og kirkelige forretninger.

 

Det gamle kirke stod nu tilbage tom og forladt, der var kun havet, som tog de sidste mure, slægter så på, når slægters grave forsvandt i havet.( Thisted Amtsavis skrev. Intet sted trues landet som ved det ulykkelige Agger. Den nulevende slægt har set sine fædres grave bortskyllede, og hvor den for kort tid siden sang lovsange og bad til havets herre, der svømmer nu hajen, og bølgen bryder i vild rasen.

 

Det var jo ikke kun kirken der forsvandt, nej der var byerne Nabe, forladt 1775. Toft. Forladt.1826. Bolm forladt. ? Vester Agger. 1899. Nr.Langer. Ødelagt.1868. Det er jo næsten ikke til at forstå, at når man måler fra den nuværende kystlinje, er der ca, 2 kilometer ud til de daværende byer.

 

 

Den nuværende kanal blev dannet 1862 ved en kraftig storm, og tilbagetrækningen af kysten forsatte uhindret indtil 1886 hvor V:B:V: blev dannet, hvor man forsøgte med de midler man havde dengang, at bygge høfder, for at stoppe lidt af erosionen af kysten..

 

 

Dette var en lille del af vores historie, der er jo sket meget siden 1886, som kan fortælles senere.